Begravelsesomkostninger
N

Vi hjælper døgnet rundt

Du kan ringe til Bedemand Inga Jørgensen når som helst.

N

Kører i Danmark og udlandet

Vores bedemandsservice dækker hele landet samt udlandet.

N

Professionelle begravelser siden 1980

Vi har mange års erfaring som bedemandsforretning.

​Her på siden finder du svar på de spørgsmål, som ofte stilles i forbindelse med en begravelse.​

Hvad er forskellen på en begravelse og bisættelse?

Afhængigt af, om afdøde skal kremeres eller jordbegraves, kaldes højtideligheden enten en bisættelse eller begravelse. Ofte bruges ordet begravelse om begge typer. Hvis afdøde skal jordbegraves (jordfæstes), vil kisten blive sænket i jorden, højtideligheden kaldes derfor en begravelse. Hvis afdøde skal kremeres (brændes), kaldes højtideligheden en bisættelse.

Kirkelig eller borgerlig begravelse/bisættelse.

Er man medlem af folkekirken, har man ret til højtidelighed i kirken, med en præst. Hvis man ikke ønsker en præst tilstede, så er det en god idé at udtrykke det skriftligt.

 

Hvor længe må afdøde ligge inden en ceremoni?

Som hovedregel skal begravelsen/bisættelsen afholdes indenfor 8 dage (dødsdagen medregnet). Kan forlænges når forholdene taler derfor.

 

Hvad er en bedemand og hvilke opgaver klarer hun/han?

Oprindelig en person, som beder (dvs. indbyder) til især barnedåb, bryllup og begravelse; i købstæderne har man haft bedemænd, der var kommunale bestillingsmænd med eneret til hvervet, og som også mod fastsat betaling ordnede alle formaliteter i forbindelse med de kirkelige handlinger.

I nyere tid benyttes bedemænd udelukkende i forbindelse med begravelse og ligbrænding. De er selvstændige næringsdrivende i frit erhverv.

Bedemanden arrangerer alt efter ønske, det praktiske omkring en begravelse/bisættelse med de pårørende. Samtalen mellem bedemanden og de pårørende kan fint foregå hjemme hos de pårørende.

Bedemanden kan hjælpe ved både begravelse/bisættelse med at ordne papirer til de offentlige instanser, arrangere begravelsen eller bisættelsen, levere kiste og urne, istandgøre og ilægge afdøde i kiste, sørge for at kisten kommer til kapel eller kirke, samt hjælpe med bestilling af blomster, annoncer, stenhugger m.m. alt sammen ud fra de pårørendes ønsker og behov.

 

Kan jeg få begravelseshjælp?

Begravelseshjælpens størrelse bliver beregnet efter, hvor stor afdødes og eventuel ægtefælles samlede formue er. Skal formuen indgå i beregningen af begravelseshjælpen, er det vigtigt, at du får samlet alle oplysninger til kommunen. Er det bedemanden, som indsender ansøgningen, skal du selv hurtigst muligt sende dokumentation for eventuel formue til kommunen.

Takster for begravelseshjælp (2021)

  • Mindst 1.050 kroner, hvis afdøde er født før 1. april 1957
  • Højst 11.650 kroner, beløbet er afhængigt af afdødes alder og formue.

​Læs mere om begravelseshjælp her.

 

Hvad skal jeg medbringe til samtalen med bedemanden?

  • Dåbs- eller fødselsattest
  • Evt. vielsesattest
  • Evt. separations- eller skilsmissepapirer
  • Sygesikrings- eller CPR-bevis
  • Evt. ægtefælles dåbsattest


Kan jeg frit vælge kirke?

Som medlem af folkekirken hører man som hovedregel til menigheden i det sogn, hvor man bor. Man kan imidlertid ved, at løse sognebånd, slutte sig til en præst i et andet sogn. Ved at løse sognebånd får man ret til at blive betjent af den præst, man har løst sognebånd til.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke ønsker at stå for begravelsen?

Kontakt kommunen, som overtager opgaven. Man mister så enhver indflydelse på begravelsen.

Hvad skal der ske, hvis dødsfaldet sker i eget hjem?

Ved forventet dødsfald i hjemmet, skal de kontakte deres egen læge, lægevagten eller hjemmeplejen. Lægen kan efter 6 timer, udfærdige dødsattesten. Først når dødsattesten er lavet må bedemanden komme og afhente afdøde.

Hvis dødsfaldet sker pludseligt og ikke er forventet, skal de ringe til alarmcentralen på 1 1 2, man vil herefter i samråd med fagfolk kunne rådføre sig om hvorvidt afdøde skal overføres til kapel, retsmedicinsk institut eller forblive i hjemmet.

 

Hvilke salmer bruges til en begravelse?

Ved en begravelse synger man typisk tre til fire salmer. De pårørende kan vælge salmerne i samarbejde med præsten. Selvom vi stadig holder os til de traditionelle salmer ved begravelser, er det blevet mere almindeligt at vælge alternative sange. Det kan være sange som den afdøde holdt meget af, eksempelvis kan nævnes Kim Larsens ”Om lidt bliver her stille”, som en af de mest brugte. Nogle præster ønsker dog ikke dette alternativ, og det er præsten, der har det sidste ord i den forbindelse. Tal derfor altid præsten først.

Ønsker man derimod at afholde begravelsen/bisættelsen uden for kirken, altså en borgerlig begravelse/bisættelse, kan man selv bestemme hvilke sange, der skal synges eller spilles.

 

Hvad er en borgerlig begravelse?

Er man ikke medlem af folkekirken, kan man holde en borgerlig begravelse/bisættelse. Her er rammerne ofte mere frie, og det er derfor også en god idé her, at give udtryk for sine ønsker skriftligt. Ofte vil man afholde en borgerlig begravelse/bisættelse i et kapel, som kan være tilknyttet et sygehus, plejehjem, krematorium eller kirkegård. Man kan dog også afholde højtideligheden i afdødes eget hjem.

 

Kan asken spedes over havet?

Asken kan spredes over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har ønsket dette. Kravet om skriftlighed kan fraviges, når det er utvivlsomt, at det var afdødes ønske, at asken skulle spredes over åbent hav. Begravelsesmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt kravet om skriftlighed kan fraviges. Fremsættes der indsigelse mod begravelsesmyndighedens afgørelse, og tages indsigelsen ikke til følge, forelægger begravelsesmyndigheden afgørelsen for skifteretten, der træffer afgørelse ved en kendelse, der ikke kan kæres.

Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt. Det er ikke tilladt at sænke urner med aske i havet.

 

Kan man blive begravet/bisat på egen grund?

Ja man kan blive bisat på egen grund, hvis gældende betingelser er overholdt. Grunden eller ejendommen skal som udgangspunkt være på mindst 5000 kvadratmeter.

Der vil altid være knyttet følgende betingelser til en tilladelse:

  • at der på det sted, hvor urnen nedsættes, ikke bliver anbragt en sten, et mindesmærke eller andet, der kendetegner stedet som begravelsesplads
  • at urnen, der skal bestå af et materiale, der er opløseligt i vand, f.eks. pap, støbt papirmasse eller lignende, bliver nedgravet i mindst 1 meters dybde, og
  • at der på ejendommen bliver tinglyst en deklaration, hvorefter den til enhver tid værende ejer forpligter sig til i 10 år fra urnens nedsættelse at regne ikke at grave så dybt, at urnen bliver berørt.

Der bliver ikke givet tilladelse til kistebegravelse på privat ejendom.

 

Dødsfald i udlandet

Hvis dødsfaldet sker i udlandet, er det de lokale myndigheder i det pågældende land, der udfylder en dødsattest. Herefter skal du som pårørende kontakte en bedemand eller den danske ambassade eller konsulat, der kan give råd og vejledning i forbindelse med hjemtransport af kiste eller urne.