Guide ved dødsfald
Når en person dør, opstår der ofte mange spørgsmål. Mange pårørende er i tvivl om, hvad der skal ske først, hvilke muligheder der findes, og hvordan en begravelse eller bisættelse foregår.
På denne side finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med dødsfald, begravelse og bisættelse. Guiden giver et overblik over de praktiske forhold og kan hjælpe dig med at forstå processen.
Har du brug for personlig rådgivning, kan du altid kontakte en bedemand, som kan hjælpe med planlægningen og de praktiske opgaver.
→ Se også vores side om priser:
Alle priser på begravelse og bisættelse
Hvad er forskellen på en begravelse og en bisættelse?
Forskellen mellem en begravelse og en bisættelse afhænger af, hvad der sker med afdøde efter ceremonien.
Ved en begravelse bliver afdøde jordfæstet. Det betyder, at kisten sænkes i jorden på kirkegården efter højtideligheden.
Ved en bisættelse bliver afdøde kremeret. Efter ceremonien bliver kisten kørt til krematoriet, hvor afdøde bliver brændt. Herefter placeres asken i en urne, som senere nedsættes på en kirkegård eller bruges til askespredning, hvis det er ønsket.
I dag bruger mange ordet begravelse om begge typer ceremonier, men formelt er der altså forskel.
→ Læs mere om begravelse & bisættelse
Kirkelig eller borgerlig begravelse
Hvis afdøde var medlem af folkekirken, kan højtideligheden normalt holdes i en kirke med en præst.
Nogle vælger dog en borgerlig ceremoni uden præst. Her kan ceremonien afholdes i et kapel, på en kirkegård eller et andet passende sted.
Ved en borgerlig ceremoni kan man i højere grad selv vælge indholdet, for eksempel:
- musik eller sange
- taler fra pårørende
- personlige indslag
Det kan være en god idé at nedskrive sine ønsker til ceremonien på forhånd, så de efterladte kender ens ønsker.
Hvor længe må afdøde ligge inden ceremonien?
Som udgangspunkt skal en begravelse eller bisættelse afholdes inden for 8 dage efter dødsfaldet.
I nogle tilfælde kan fristen forlænges, hvis der er særlige forhold, som gør det nødvendigt. Det kan for eksempel være hvis:
- familie skal rejse fra udlandet
- der er behov for yderligere undersøgelser
- planlægningen kræver ekstra tid
En bedemand kan hjælpe med at koordinere tidspunktet for ceremonien.
Hvad hjælper en bedemand egentlig med?
En bedemand hjælper de pårørende med at planlægge og gennemføre begravelsen eller bisættelsen.
Typiske opgaver kan være:
- rådgivning om begravelse eller bisættelse
- hjælp med myndigheder og papirarbejde
- levering af kiste og urne
- klargøring og ilægning af afdøde i kisten
- transport til kapel eller kirke
- koordinering med præst, krematorium og kirkegård
- bestilling af blomster og dødsannonce
Mange vælger også at holde samtalen med bedemanden hjemme, hvor man i ro kan gennemgå alle detaljer.
Kan man få begravelseshjælp?
I Danmark kan man i nogle tilfælde få økonomisk støtte til begravelsen.
Begravelseshjælpens størrelse afhænger blandt andet af:
- afdødes formue
- eventuel ægtefælles formue
- afdødes alder
Kommunen vurderer ansøgningen, og i mange tilfælde kan bedemanden hjælpe med at indsende ansøgningen.
Det er vigtigt, at dokumentation for formue sendes til kommunen så hurtigt som muligt.
Hvad skal man medbringe til mødet med bedemanden?
Når du skal planlægge en begravelse eller bisættelse, kan det være en hjælp at have følgende dokumenter klar:
- dåbs- eller fødselsattest
- vielsesattest (hvis relevant)
- eventuelle skilsmissepapirer
- sygesikringsbevis eller CPR-nummer
- ægtefælles dåbsattest
Hvis du ikke har alle dokumenter, kan bedemanden ofte hjælpe med at skaffe dem.
Hvad sker der ved dødsfald i hjemmet?
Hvis dødsfaldet sker i hjemmet, afhænger proceduren af, om dødsfaldet er forventet eller pludseligt. Ved forventet dødsfald skal man kontakte:
- egen læge
- lægevagten
- hjemmeplejen
Lægen skal udfærdige en dødsattest, før afdøde kan afhentes.
Ved pludseligt dødsfald skal man ringe til 112. Myndighederne vurderer herefter, hvad der skal ske videre.
Hvilke salmer bruges til en begravelse?
Ved en kirkelig begravelse synger man typisk tre til fire salmer.
Valget sker ofte i samarbejde med præsten. Mange vælger traditionelle salmer, men det er også blevet mere almindeligt at vælge musik eller sange, som havde særlig betydning for afdøde.
Hvis ceremonien er borgerlig, kan man frit vælge musik og sange.
Hvad er en borgerlig begravelse?
Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, kan man vælge en borgerlig begravelse eller bisættelse.
Her er rammerne ofte mere fleksible, og ceremonien kan afholdes flere steder, for eksempel:
- kapel
- kirkegård
- natur
- afdødes hjem
Ceremonien planlægges typisk i samarbejde med bedemanden.
Kan asken spredes over havet?
Det er muligt at sprede asken over åbent hav, hvis afdøde har ønsket dette. Askespredning må kun ske:
- over havet
- over større fjorde eller bugter
Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Asken må heller ikke sænkes i en urne i havet.
Kan man blive begravet på egen grund?
Det er muligt at få tilladelse til urnenedsættelse på privat grund, hvis visse betingelser er opfyldt. Blandt andet:
- grunden skal typisk være mindst 5000 m²
- urnen skal være biologisk nedbrydelig
- urnen skal begraves mindst 1 meter nede
Der gives normalt ikke tilladelse til kistebegravelser på privat ejendom.
Hvad sker der ved dødsfald i udlandet?
Hvis dødsfaldet sker i udlandet, udfylder de lokale myndigheder en dødsattest. Herefter kan de pårørende kontakte:
- en bedemand i Danmark
- den danske ambassade eller konsulat
Vi kan hjælpe med rådgivning og hjemtransport af kiste eller urne.
Kontakt os
Kontaktinformationer
(Døgnåben) 74 63 13 12
kontakt@bedemand-inga.dk
Vi køre i hele landet
Kontakt os for pris uanset din lokation. Vi arbejder i hele landet samt uden for landets grænser.