Hvem er vi?
Hos Bedemand I. Jørgensen møder du en familieejet bedemandsforretning, hvor nærvær, omsorg og personlig rådgivning er i centrum. Med rødder tilbage til 1980 og tre generationers tilknytning til bedemandsfaget hjælper vi med at skabe en værdig og personlig afsked. Vi tager udgangspunkt i familiens ønsker og behov og skaber tryghed gennem hele forløbet omkring begravelsen eller bisættelsen.

Inga Jørgensen
Jeg er anden generation i familieforetagendet og har arbejdet som bedemand siden 1986. Med mange års erfaring ved jeg, hvor vigtigt det er at møde mennesker med nærvær, respekt og forståelse. For mig handler arbejdet ikke blot om at arrangere en begravelse, men om at skabe tryghed for de pårørende i en svær tid.

Steffen Fohlmann
Sammen med min mor Inga og bror Søren fører jeg familieforetagendet videre. Jeg lægger stor vægt på den personlige kontakt og på at give de pårørende tid og plads til at træffe de beslutninger, der føles rigtigt. For mig handler det om at møde hver familie med ærlighed, respekt, forståelse og nærvær.

Smillah C.R Søgaard
At hjælpe mennesker i sorg og krise har i mange år været en hjertesag for mig. Jeg møder jer med ro, empati, tryghed og respekt, når livet gør allermest ondt, så I får lige præcis den afsked med jeres kære, som I ønsker. Jeg er uddannet klassisk fløjtenist og bruger i dag terapeutisk musik på hospitaler, hospice og plejehjem.

Søren Fohlmann
Måske er jeg Danmarks yngste bedemand, men faget er langt fra fremmed for mig. Jeg er vokset op med bedemandsforretningen som en del af familien og viderefører nu traditionen sammen med min mor og bror. Det falder mig naturligt at hjælpe mennesker og tage ansvar, når livet er allersværest.

Torben Beck Jørgensen
Som familiemenneske ved jeg, hvor stor betydning vores nærmeste har i livet, og hvor svært det er at skulle tage afsked med en, vi holder af. Derfor er det vigtigt for mig at møde jer med nærvær. Jeg lægger stor vægt på at skabe trygge rammer, lytte til jeres ønsker og hjælpe jer med at forme en personlig og værdig afsked.
Familiehistorie siden 1980
Historien om vores begravelsesforretning begynder i Aabenraa i 1980, hvor H.G. Jørgensen grundlagde sin egen bedemandsforretning. Det blev begyndelsen på en familietradition, som i dag føres videre af tredje generation.
I 1986 blev hans datter, Inga Jørgensen, uddannet bedemand. Hun fulgte dermed i sin fars fodspor og blev en del af et fag, hvor den personlige kontakt og omsorgen for andre mennesker har stor betydning.
Inga arbejdede blandt andet i H.G. Jørgensens Begravelsesforretning, mens den var familieejet. Gennem årene har hun opbygget en omfattende erfaring med at hjælpe pårørende gennem nogle af livets sværeste stunder.
Den 1. september 2016 blev I. Jørgensens Begravelsesforretning ApS etableret. Dermed fik familietraditionen et nyt kapitel.
Tredje generation fører traditionen videre
I dag er Ingas to sønner, Søren og Steffen, også en del af begravelsesforretningen.
Begge er vokset op med bedemandsfaget tæt på familien. Sammen med deres mor viderefører de den erfaring og de værdier, der har præget familien gennem generationer.
Selvom meget har ændret sig siden 1980, er det personlige møde med de pårørende fortsat det vigtigste.
Hos os møder du familien Jørgensen. Vi tager os tid til at lytte, rådgive og hjælpe med de praktiske beslutninger, så der bliver plads til det, der betyder mest: at tage en værdig afsked.

Tre generationer. Mere end 40 års familiehistorie. Og stadig den samme tanke om at hjælpe mennesker, når de har allermest brug for det.
Pårørendes vurdering
Bedemand H.G Jørgensen

H.G. Jørgensen grundlægger af Begravelses- og bedemandsforretning i Aabenraa tilbage i 1980. Som i dag føres videre under I. Jørgensens Begravelsesforretning.