Hvad sker der i skifteretten efter et dødsfald?

Følg de 5 punkter og få styr på processen:

Når en person dør, efterlades der ofte værdier og eventuel gæld. Dette kaldes samlet for dødsboet. Dødsboet skal opgøres og fordeles korrekt mellem arvingerne, og der skal samtidig betales eventuel bo-afgift til staten.

Skifteretten bliver automatisk informeret om dødsfaldet og hjælper med at sikre, at dødsboet bliver behandlet korrekt.


1. Kontakt fra skifteretten

Typisk 3–5 uger efter dødsfaldet kontakter skifteretten den person, der er opført som kontaktperson i anmeldelsen af dødsfaldet.

Kontakten sker normalt via Digital Post, men kan også ske via brev, hvis man er fritaget for Digital Post.

I brevet bliver kontaktpersonen bedt om at aftale et telefonmøde med skifteretten. I nogle tilfælde kan der også holdes et fysisk møde.



2. Forberedelse til mødet i skifteretten

Inden mødet med skifteretten kan det være en god idé at forberede følgende:

  • sikre at alle arvinger er informeret om dødsfaldet
  • aftale hvem der er kontaktperson til skifteretten
  • afklare om én arving skal stå for dødsbobehandlingen
  • indsamle oplysninger om arvingernes navne, adresser og CPR-numre
  • finde foreløbige oplysninger om udgifter til begravelsen

3. Mødet med skifteretten

Under mødet vejleder skifteretten om, hvordan dødsboet kan behandles. Der findes flere forskellige måder at behandle et dødsbo på, og den rette løsning afhænger af den enkelte situation.

Ofte kan det allerede på mødet blive afgjort, hvordan dødsboet skal behandles.



4. Skifteretsattest

Når det er besluttet, hvordan dødsboet skal behandles, udsteder skifteretten en skifteretsattest.

Skifteretsattesten viser blandt andet:

  • hvem der har ret til at handle på vegne af dødsboet
  • hvem der har råderet over afdødes værdier
  • hvem der kan kontakte banker og andre institutioner

Denne attest er nødvendig for at kunne håndtere afdødes økonomi og formue.


5. Hvad sker der derefter?

Når dødsboet er udleveret, kan behandlingen af boet begynde. Arvingerne kan selv stå for arbejdet, eller de kan vælge at få hjælp fra en dødsboadvokat, som kan hjælpe med de juridiske og praktiske opgaver.

Bliv kontaktet af os
Ring til os for en uforpligtende samtale på 74 63 13 12.
Vi tager telefonen døgnet rundt. Du kan også udfylde formularen, så kontakter vi dig når det passer bedst.

Pårørendes vurdering

Ofte stillede spørgsmål om skifteretten

Skifteretten er den afdeling ved byretten, der tager sig af dødsboer – altså fordelingen af afdødes ejendele, penge og gæld. Skifteretten afgør, hvordan boet skal behandles, og udsteder skifteretsattesten til den eller de personer, der skal stå for boet.

Når lægen har udstedt dødsattesten, registreres dødsfaldet digitalt, og en række myndigheder får automatisk besked – bl.a. folkeregister, skifteret, SKAT og Udbetaling Danmark. Banker, forsikringsselskaber, pensionsselskaber, boligselskab og private abonnementer skal I derimod selv kontakte. Vi hjælper gerne med at få overblik over, hvem der skal kontaktes.

Skifteretten kontakter typisk de nærmeste pårørende inden for nogle uger efter dødsfaldet med et brev om, hvordan boet skal behandles. Hvor lang tid selve bobehandlingen tager, afhænger af boets størrelse og kompleksitet. Har I ikke hørt noget, kan I altid kontakte skifteretten i jeres retskreds. Du kan læse mere om hvad man gør ved dødsfald her.

Ja. Skifteretten hører under byretten i jeres retskreds, og I er velkomne til at ringe med spørgsmål om boet. Er du i tvivl om, hvilken skifteret der behandler sagen, er det den, der hører til afdødes bopæl. Vi hjælper gerne med at pege dig det rigtige sted hen.

En skifteretsattest er det dokument, skifteretten udsteder, som viser, hvem der har ret til at handle på boets vegne. Den skal typisk bruges over for bank, forsikring, boligselskab og myndigheder, når afdødes forhold skal afsluttes. I får den fra skifteretten, når boet er behandlet.

I mange tilfælde foregår kontakten med skifteretten som et telefonmøde med den registrerede kontaktperson. Hvis det er nødvendigt, kan der også aftales et fysisk møde.

Når skifteretsattesten er udstedt, kan den person der står for dødsboet begynde at håndtere afdødes økonomi. Det kan blandt andet være at få adgang til bankkonti, betale regninger og opgøre værdier i boet.

Et dødsbo er afdødes samlede økonomi efter dødsfaldet. Det er en god ide at undersøge om der et oprettet en “min sidste vilje“. Det omfatter både værdier som penge, ejendom og ejendele samt eventuel gæld. Dødsboet skal opgøres, før det kan fordeles mellem arvingerne. Kontakt os for at få hjælp.

Det afhænger helt af boets størrelse og form. Et enkelt bo kan være afsluttet på få måneder, mens et større bo med ejendom, virksomhed eller uenighed mellem arvinger kan tage betydeligt længere. Skifteretten oplyser den forventede behandlingstid i jeres konkrete sag.