Administrativ guide

Læs vores guide om dødsattest, anmeldelse & dokumenter, og få overblik over processen. Du kan også altid ringe til os for at få hurtig hjælp. Vores telefon er døgnåben.

Hvad sker der administrativt efter et dødsfald?

Hvad sker der egentlig administrativt, og hvad skal der ske ved et dødsfald. Det har vi opsummeret i denne guide som belyser de punkter du skal forholde dig til.

Efter et dødsfald skal der udfyldes en række formelle dokumenter, før begravelsen eller bisættelsen kan planlægges:

Dødsattest

Umiddelbart efter et dødsfald skal en læge udfærdige en dødsattest.

Hvis dødsfaldet sker i hjemmet, er det normalt afdødes egen læge eller lægevagten. Sker dødsfaldet på et hospital, vil en læge derfra udstede dødsattesten.

Lægen anmelder dødsfaldet til Sundhedsstyrelsen.



Anmeldelse af dødsfald

Et dødsfald skal anmeldes til kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn, hvor afdøde boede. Anmeldelsen skal normalt ske senest to dage efter dødsfaldet.

Som pårørende kan du selv udfylde anmeldelsen, eller du kan få hjælp af en bedemand. Du kan kontakte os for hjælp.

Dokumenter til anmeldelsen

Ved anmeldelsen skal følgende dokumenter normalt bruges:

  • kopi af dødsattesten
  • afdødes sundhedskort
  • dåbsattest
  • eventuel vielsesattest

Kirkekontoret giver derefter besked til relevante myndigheder, herunder skifteretten og folkeregistret.



Hvis der ikke er pårørende

Hvis afdøde ikke har pårørende eller nærtstående, er det afdødes bopælskommune, der sørger for anmeldelsen og planlægningen af begravelsen.

Kommunen dækker i disse tilfælde udgifterne til begravelsen og beslutter, hvordan ceremonien skal foregå.

Pårørendes vurdering

Bliv kontaktet af os
Ring til os på 74631312 – vi tager telefonen døgnet rundt. Eller udfyld formularen, så kontakter vi dig.

Kontaktinformationer

(Døgnåben) 74 63 13 12
kontakt@bedemand-inga.dk

Din lokale bedemand i Sønderjylland
Vi arbejder i hele syddanmark, samt uden for landets grænser. Kontakt os for hjælp og vejledning.

Bedemand Inga – Aabenraa
Forstalle 26, 6200 Aabenraa

Bedemand Inga – Padborg
Mejerivej 16, 6330 Fårhus

Bedemand Inga – Sønderborg
Kastanie Allé 15, 6400 Sønderborg

Ofte stillede spørgsmål om det administrative ved dødsfald

Det første skridt er, at en læge skal konstatere dødsfaldet og udfærdige en dødsattest. Hvis dødsfaldet sker i hjemmet, kontaktes afdødes egen læge eller lægevagten. Sker dødsfaldet på et hospital, vil en læge derfra tage sig af det.

Ja. Mange pårørende vælger at få hjælp fra en bedemand til at håndtere anmeldelse af dødsfald, kontakt til myndigheder og planlægning af begravelse eller bisættelse. Kontakt os for at få hjælp.

Når dødsfaldet er anmeldt, bliver relevante myndigheder automatisk informeret. Det gælder blandt andet folkeregistret og skifteretten, som senere kontakter arvingerne omkring behandlingen af dødsboet.

Skifteretten kontakter normalt arvingerne eller den registrerede kontaktperson 3–5 uger efter dødsfaldet. Her får man vejledning om, hvordan dødsboet skal behandles. Læs mere om skifteretten her.

Ja, de pårørende kan selv udfylde og indsende anmeldelsen. Mange vælger dog at lade en bedemand hjælpe med processen, da der ofte er flere dokumenter og praktiske forhold at tage stilling til.