Læs om dødsfald

N

Vi hjælper døgnet rundt

Du kan ringe til Bedemand Inga Jørgensen når som helst.

N

Kører i Danmark og udlandet

Vores bedemandsservice dækker hele landet samt udlandet.

N

Professionelle begravelser siden 1980

Vi har mange års erfaring som bedemandsforretning.

​Dødsattest

​Umiddelbart efter et dødsfald skal en læge skrive en dødsattest. Hvis dødsfaldet er sket hjemme, er det afdødes egen læge eller en lægevagt, der skriver dødsattesten. Sker dødsfaldet på et sygehus, vil det være en læge derfra. Lægen anmelder dødsfaldet til Sundhedsstyrelsen.

Anmod om begravelse/ligbrænding

Et dødsfald skal anmeldes til kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn, afdøde hørte til, senest to dage efter dødsfaldet. Som pårørende kan du selv anmelde dødsfald på blanketten herunder. På blanketten skal du oplyse personlige data, om afdøde skal begraves eller brændes m.m. Reglerne gælder uanset afdødes trosretning, eller afdøde ikke var medlem af folkekirken.

Du kan enten selv udfylde blanketten eller få bedemandens hjælp. Blanketten skal sendes til kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn, afdøde hørte til.

 

Følgende dokumenter skal vedlægges:

  • ​kopi af lægens dødsattest
  • afdødes sundhedskort
  • dåbsattest
  • og en evt. vielsesattest.

Kirkekontoret sørger for at give besked om dødsfaldet til de øvrige offentlige myndigheder, blandt andet skifteretten og folkeregistret.

Pårørende kan vælge selv at stå for det praktiske omkring anmeldelse af dødsfald og begravelse, eller de kan træffe aftale med en bedemand, om hvilke ting, han skal ordne.

Ingen pårørende til afdøde

Findes der ingen pårørende til afdøde eller andre nærtstående personer, er det afdødes bopælskommune, der skal anmelde dødsfaldet, ligesom det også er kommunen, der dækker udgiften til begravelsen. I en sådan situation vil det også være kommunen, der bestemmer, hvordan begravelsen skal foregå, og kommunen overtager boet.

Afdødes bankkonto spærres

Når dødsanmeldelsen er registreret i folkeregistret, bliver afdødes bankkonti normalt spærret. Også fælles bankkonti spærres, og efterlevende ægtefælle vil først kunne hæve penge efter det første møde i skifteretten.​